fbpx
Få et tilbud
Luk tilbudsformular
1/3

Hva' kan vi hjælpe med?

Vælg en eller flere kategorier

10. jan 2018

Sådan vælger du de rigtige billeder til dine blogindlæg

Når man udformer et indlæg på sin blog, tænker man over, hvad indlægget skal indeholde. Man tænker over, hvad titel indlægget skal have, og hvordan hele indlægget skal vinkles. Alt dette gør man gerne ift. søgemaskineoptimering. Hvis der ikke er nogen der finder dig på Google, når de søger efter hjælp eller inspiration til lige netop det emne du har valgt at kaste dig over, er dit blogindlæg mere eller mindre ligegyldigt, da der derfor ikke vil være mange der læser med – i hvert fald ikke hvis du ikke er kendt eller har anden form for påvirkning på folk.

Det er selvfølgelig vigtigt at teksten er interessant for læserne og at den kan findes i søgemaskinerne, men når det er sagt, må vi endelig ikke glemme de billeder vi forbinder vores tekst med. Billederne er vores blikfang og det er derfor vigtigt at vi vælger de rigtige. Hvad skal du så være opmærksom på, når du skal vælge billeder til dine blogindlæg?

Sæt penge af i budgettet til billeder

Alle kigger de samme steder som du gør, når der skal findes billeder til blogindlægget. Dette betyder også, at der er stor risiko for, at de billeder du vælger ikke skiller sig ud fra andre, da de bruger de samme gratis billeder som man kan finde på nettet. Brug derfor hellere lidt penge på dine billeder. Kombiner gerne flere billeder i ét billede, hvis dette giver mening ift. dit indlæg.

Et “stock-photo” behøver ikke nødvendigvis at være kedeligt

Der er stor forskel på de stock-photos som er tilgængelige. Det er vigtig her at bruge noget tid på, at finde en billede som ikke har henleder tankerne på fake. Det tager sin tid at finde et godt billede. Dette er en tid, som mange ikke har, og det er her du kan skille dig ud fra andre. Scroll mere end 2-3 sider igennem, der er guld gemt, hvis du har tiden.

Brug dine egne billeder

Stock-photos er gode at bruge, men ønsker du at frembringe et mere personligt udtryk så brug dine egne billeder. Få evt. en fotograf til at tage nogle gode billeder af forskellige situationer. Du kan også sagtens selv tage billederne. Med egne billeder skaber du autencitet, og du undgår at ende med de samme billeder som alle andre.

Brug skærmbilleder til at forklare og illustrere kompleksitet

En hurtig, nem og effektiv måde at forklare mere komplekst indhold er skærmbilleder. Har du et teknisk blogindlæg, som kan være svært at forstå, så brug skærmbilleder til at hjælpe din tekst. Brug dem som step-by-step billeder. Det er nemt og hurtigt og det vil komplimentere dit blogindlæg rigtig godt.

Sørg for at dine billeder opretholder din brandværdi

Det er vigtigt at have for øje, at de billeder du bruger i dit blogindlæg er i overensstemmelse med de værdier du som virksomhed gerne vil associeres med. Upassende og provokerende billeder hører kun til på bloggen, hvis det er dette image virksomheden ønsker at give. Det er vigtigt at være påpasselig med valget af billeder så læserne ikke bliver mødt med tvetydighed, hvis dette ikke er hensigten.

Ovenstående er blot nogle guidelines du kan benytte, når du skal vælge billeder til dine blogindlæg. Vi anbefaler også at du tænker over hvor du placerer dine billeder, samt at du husker at give billederne en titel og alt tags, da dette kan forbedre din SEO.