fbpx
Få et tilbud
Luk tilbudsformular
1/3

Hva' kan vi hjælpe med?

Vælg en eller flere kategorier

19. mar 2018

Henvender du dig til din målgruppes følelser?

Tænk følelser ind i din markedsføring

Du ved det måske ikke, eller også har du hørt det før, men vi mennesker køber følelser frem for ting. Når vi køber ting, udløses der dopamin til hjernen, som gør os virkelig glade. Denne følelse kan vi godt lide. Vi gør derfor alt for at få denne følelse igen, ved at købe en ny ting, som igen udløser denne eufori. Derfor siger man, at vi køber følelser og ikke ting.

Vi køber ting, som vi forbinder med en eller anden form for følelse. Når vi foretager et valg imellem to produkter, som giver os den samme “service”, vælger mange af os ud fra en følelse af enten loyalitet, status, minder, tryghed osv.

Influencers

Forestil dig at du står overfor valget af en ny ansigtscreme. Du surfer rundt på nettet og falder over nogle forskellige cremer. De lover alle en flot hud, er lavet på økologisk vis, og de koster det samme – hvilken vælger du?

Mens du tænker, kommer du i tanke om, at hende den kendte du følger på Instagram, hende med den flotte hud, hun bruger da vidst nok den ene af cremerne. Du er ikke længere i tvivl, du vælger den samme som hende med den flotte hud fra Instagram.

Ovenstående scenarie illustrerer, hvordan vi køber med følelserne. Der handles her ud fra en følelse af tryghed. Produktet må virke, jeg har jo selv set, hvor flot en hud cremen giver. Heri må vi ikke glemme, at der også kan blive handlet på baggrund af en følelse som status, alt efter hvilken person man er påvirket af.

Man kalder disse “påvirknings-personer” for influencers. En influencer er et bevidst valg fra en virksomheds side ift. at få forbrugerne til at købe deres produkt baseret på en fællesskabsfølelse, status-følelse osv..

Et brand har altså formået at opfylde et behov for dig, kombineret med ønsket om at tilhøre en gruppe. Når dette sker, snakker man om The Tipping Point. Det er her produkterne bliver delt vildt og voldsomt på de sociale medier, og tilbage sidder de ansvarlige marketingmedarbejdere med et smil op til begge øre.

Det skal du være opmærksom på..

Når man er på udkig efter influencers, som skal repræsentere et brand, er det vigtigt at kigge efter nogle bestemte personlighedstyper.

Den person du ønsker, at dit brand skal identificeres med skal først og fremmest være relevant ift. din virksomhed. Dernæst er det vigtigt, at personen har en evne til at samle folk, taler til flere målgrupper, har en tiltrækkende karismatisk personlighed og ønsker at hjælpe andre mennesker baseret på egen viden og erfaringer.

En person eller influencer kan altså få os til at købe ting. Men vi køber også produkter baseret på holdninger, se bare når vi køber bil. Her har man som oftest en holdning til de forskellige bilmærker, trods alle bilerne kan fragte os fra A til B.

Følelsen af nostalgi

Det samme gælder nostalgi. Vi kender alle, den karakteristiske lugt modellervoks har. Lugten minder os om, da vi selv var børn, og vi har derfor en tendens til at vælge PlayDoh frem for eksempelvis Kreas’ modellervoks, trods den er billigere. Vi handler her igen ud fra vores følelser.

Du ser det også i tv reklamer, hvordan de hele tiden ønsker at appellere til vores følelser. Den gamle fabrik, som sælger marmelade, kørte en reklame i mange år, med en idyllisk have en sommerdag, hvor barn og hund leger sammen og har det godt. Vi er mange som husker ordene “kom så Molly”.

Reklamen spiller på en følelse, vi godt kan lide. Det samme gør Danske Spils julereklame med deres skrabejulekalender.

Det er derfor vigtigt, når vi laver marketing, at appellere til målgruppens følelser. Om det er på de sociale medier eller på hjemmesiden er ligegyldigt, så længe det fremkalder en følelse i din modtager.